Ringgade 38, 6500 Vojens
+45 22184029

Hold øje med EU regler for hjemmesider og webshops

Hold øje med EU regler for hjemmesider og webshops – Du bliver nødt til det, for at  sikre at dit website er lovligt.

Som virksomhed er der mange regler man skal holde øje med. Desværre er IT området også et sted, hvor der specielt de  seneste år, er kommet mange nye regler.

Der findes regler for hvilke data, der skal vises på en hjemmeside. Bl.a. så skal CVR nummer og adresse for virksomheden stå et sted, som kan findes på alle sider. Ofte placerer man de data i bunden (footeren). Det gælder både for almindelige hjemmesider og webshops.

Datalovgivningen – den bliver ofte ændret

En anden vigtig ting, som man bliver nødt til at følge med i er datalovgivningen. Siden maj  2018 er der kommet så mange nye regler omkring datalovgivningen og hvad hjemmesider skal oplyse om osv.

Personligt synes jeg det er godt vi oplyser om hvad vi indsamler af data. Jeg synes bare at den måde hver eneste hjemmeside skal gøre det på, ved at man skal svare ja hver gang, gør at det efterhånden er blevet til et irritationsmoment. Det må kunne laves smartere.

Alle hjemmesider idag, med mindre de er lavet i helt gammel HTML uden funktioner, indsamler data fra de besøgende. Spørgsmålet er bare om du indsamler almindelig cookies eller tredjeparts cookies.

Når man indsamler data på sin hjemmeside, har man et analyse program som fortæller hvor folk kommer ind, hvor de kommer fra, hvor længe de er på siden også videre.  Det skal man oplyse om og det er ikke nok bare med en cookie meddelelse.

Har du tredjepart cookie oplysninger. Rigtig mange ville normalt svare “nej” på dette spørgsmål. Men ofte har man.

Har du en facebook-synes-godt-om-knap, eller logger brugere ind med facebook oplysninger eller bruger du Google analytics på dine hjemmeside, så har du tredjeparts cookies. Tredjepart cookies bliver brugt når andre en dig, har adgang til dataene og det gælder også sociale medier og deres funktioner.

Der er kommet nye regler her i februar 2020 omkring indsamling af data og hvordan man skal oplyse brugerne omkring det, samt give dem valget for hvor meget vi må indsamle.

Du kan læse mere om dette emne på Cookiebot.dk

Når der kommer nye regler, så forsøger jeg så vidt muligt at samle dem her på hjemmesiden, så du også altid kan følge med.

Hvis du har en webshop, så skal der en del mere til. Her skal du både have handelsbetingelser, persondata håndtering, cookie meddelelse, muligvis også med ekstra funktion, så kunderne selv kan vælge hvad der må indsamles. Ændrer du nogle af dine metoder til at indsamle data på, så skal kunderne informeres om det.

Er du i tvivl om dit website er lovligt ?

Føler du, du taber pusten med alt det du skal være opmærksom på. Så kan jeg sagtens forstå det.

Det er ikke nemt i dag at have en hjemmeside eller en webshop. Men reglerne er til for at beskytte kunderne og deres data og du er ansvarlig for at deres info er sikre.

Er du i tvivl om din hjemmeside overholder alle kravene. Så kontakt mig og lad mig tjekke den igennem.